Af Peter V. Nielsen

Pigen i tagvinduet

Johannes V. Jensen skriver i en kronik: To momenter gør sig gældende i Sikker Hansens kunst, ærbødighed for ren form og megen bunden varme i valget af, hvad han fortrinsvis tegner, kvinder, børn og dyr, naturens egen store uskyld. Han er her banal, et udtryk, der lader sig bruge om god, ægte kunst, når tiden i øvrigt fortrækker saccarin for levnedsmidler. Til at være banal hører der bl.a. mod.

I eftertidens lys er det egentlig endnu klarere, hvad det er, der fylder én med varme, når man ser et Sikker Hansen litografi. Sikker Hansen havde ganske rigtig mod til at være banal, og han havde også yndlingsemner, der gik igen fra billede til billede, men billederne viser også nogle forenklede stærk tidstypiske elementer, som ofte undgås af kunstnere. Det kan være telegraftråde langs en jernbane, havnen med kulbunker og dampskibe, byens gasværk, vindmøller på gårde og kornet, der køres hjem fra marken med hestevogn. I dag er alle disse elementer nostalgi, men selv om billederne er lavet i trediverne, er udviklingen ikke gået hurtigere end at enhver af os, der er vokset op i halvtredserne, fyldes med glimt af gode erindringer, når vi ser et Sikker Hansen billede.

Sikker Hansen har haft sin barndom og ungdom i Aalborg. Det nordjyske prægede hans senere arbejde meget, selv om han var bosat i København ved sit egentlige gennembrud i trediverne. Måske var det en periode, han gerne ville beskæftige sig med rent kunstnerisk. Men der kan også være den årsag, at han grundlagde mange indtryk og skabte mange skitser i Aalborg og Nordjylland, som han senere brugte som grundelementer i sine billeder. Der er eksempler, der underbygger denne forklaring.

Figur 1. Skitse af hustage, kvistvinduer og havnen. 

Vi kender ikke det tidspunkt, hvor han lavede blyantsskitsen med hustagene, kvistvinduerne og havnen (figur 1), men det er en illustration til afsnittet om Aalborg i Palle Laurings bog om Østjylland. Billedet er tydeligt en skitse, som har den friskhed, man kan opnå, når man står foran tingene og er mest optaget af at registrere og mindre optaget af at komponere.

Figur 2. Pigen i tagvinduet.

Motivet finder vi igen i litografiet "Pige i tagvinduet" fra 1936. Nu er det Sikker Hansen som stemningsskaber, der arbejder. Kvindefiguren hviler i sig selv, men hun er først og fremmest med til at sætte fokus på den ene bygning og give det værelse, vi aner, en sjæl (figur 2). Sikker Hansen har konstrueret en vinduebænk for at give støtte, og den er meget plausibel med nogle tilfældigt placerede urtepotter, der vidner om god vilje engang tidligere på året. Litografiet viser, hvordan Sikker Hansen former sit motiv. Der er kun få linier. Billedet skabes af overgange mellem lys og mørke, og alle elementer er rene og forenklede, så selv kulbunkene på Nørresundby-siden bliver smukke.

Motivet gentages i Hans Hvass' bog "Byens dyreliv" fra 1940. Her dækker trykket en opstået dobbeltside, men det er delt i to enkeltbilleder, der passer sammen hen over midten. Kontrasterne imellem lys og mørke er gjort endnu stærkere, og det hele er trykt over med en blå tone, der svarer til det lys, man har på en dansk sommernat. Dette er en genial forenkling, som vidner om Sikker Hansens store erfaring med økonomisk og effektfuld brug af farver, noget han havde lært som kunstner ved Politikken. I trediverne arbejdede man i Politikkens tillæg "Magasinet" med farvetryk, der var skabt ved gentagne passager igennem rotationspressen. Denne metode gjorde en avisside til et originaltryk uden forudgående afprøvning af farverne.

Motivet anvendes igen på omslaget til Jacob Paludans bog “Jørgen Stein”. Pigen er forsvundet men fornemmes stadig i værelset. Det hele ses fra en lavere højde, hvilket er med til at sætte fokus på byen, som en størrelse Jørgen Stein må stå ansigt til ansigt med (figur 3).

Figur 3. Omslag til bogen: ”Jørgen Stein”.

Er det muligt at finde Sikker Hansens loftværelse i dag i en by, der har været udsat for så store ændringer som Aalborg?

Figur 4. Udsigt fra Slotsgade imod Nørresundby.

I Slotsgade er der et tagvindue med udsigt mod Nørresundby, hvorfra man ser det karakteristiske pakhus med de to brede gavlkviste (figur 4). Pakhuset har været pejlemærke ved eftersøgningen, og det ses, hvorledes bygningerne falder på plads på begge sider af dette pakhus, som også eksisterede først i dette århundrede. Hvis man går tilbage til et ældre bykort over Aalborg, ses det også, at de manglende bygninger svarer til dem, der forsvandt ved etablering af omkørselsvejen ved havnen.

Anden sal af Slotsgade 33 var tidligere et loftrum. Selv om det ikke kan bevises, er det sandsynligt, at Sikker Hansen har set sit motiv igennem et tagvindue fra dette loft, et vindue, der dog må være placeret længere mod vest i bygningen.

Bygningen med den karakteristiske gavl i venstre side af Sikker Hansens billeder eksisterer ikke mere. Billedet på figur 5, som cirkulerede under krigen, viser bombardementet af Slotsgade den 8 juli 1940. Er det denne bygning?

Figur 5. Bombardement af Slotsgade under anden verdenskrig.

Hvis vi sammenligner billederne, ser vi, hvorledes der er arbejdet med bygningernes placering. Både tegningen og litografiet viser en urealistisk kort afstand imellem de to parallelle bygninger, men højden på den venstre bygning svarer i tegningen godt til højden på fotografiet. Da tegningen på figur 1 kun har en kvist med på pakhuset, må der have eksisteret flere skitser af udsigten.

Budolfi kirke 
For at lave et ordentligt billede er man nødt til at have afstand. Afstand er nødvendig for at få det hele med og for at undgå, at perspektivet fortegner billedet.

I en by kan det være svært at få tilstrækkelig afstand imellem bygningerne. Sikker Hansen har i en skitse af Budolfi kirke valgt at stå helt nede i et vindue på anden sal i Bispensgade 10 og tegne kirken op igennem Krogen, som det ses på figur 6. Skitsen giver et monumentalt indtryk af kirken, som den rejser sig imellem de mange huse, og den er tydelig overordnet det, man ser af de andre bygninger.

Figur 6. Budolfi Kirke.

Lad os nu se, hvorledes Sikker Hansen arbejder med dette motiv i flere andre billeder, og hvordan billederne forholder sig til den virkelighed, der ses på stedet.

Fotoet på figur 7 viser det, man kan se fra anden sal på Bispensgade 10. Det er tydeligt, at blyantsskitsen er en meget nøjagtig gengivelse af virkeligheden, men vi kan også se, at det tegnede kun er et lille udsnit af synsfeltet, som det er vist med rammen på figur 7. 

Figur 7. Foto fra Bispensgade.

I Palle Laurings bog om Østjylland har Sikker Hansen lavet en tegning til omslaget. Denne tegning (figur 8) viser, hvordan man kan manipulere med virkeligheden eller iscenesætte en ny virkelighed. Sikker Hansen har ønsket at vise det monumentale i Budolfi kirke, men han har samtidig ønsket at skabe en stemning af købstadsidyl med nogle typiske byhuse. Huset på den modsatte side, Bispensgade 11, er alt for tæt på. Det vil stjæle billedet, hvis det bliver tegnet i naturtro gengivelse. Sikker Hansen har først og fremmest flyttet huset op imod kirken ved at ændre perspektivet. Vi kan se, at vinduebænkene i husets to vinduer danner en vandret linie, medens fotoet på figur 7 viser, at denne linie egentlig skulle stige imod horisonten. Huset er samtidig gjort mindre ved at forkorte det med to fag vinduer.

Og hvad så med købstadsidyllen? Jo, den findes på den side af huset, som vender ind imod Bispensgade i form af ornamentik. Ud imod Krogen er der ingen pynt, men Sikker Hansen har blot tilføjet ornamentikken på den side af huset. Smedejernsornamentikken på taget har sikkert eksisteret, men den er fjernet ved en renovering af taget, og nu er det Tv-antennen, der præger den del af udsigten.

Figur 8. ”Rejser i Danmark, Østjylland”.

På venstre side af tegningen (figur 8) er der tilføjet et teglstenstag. Det har til formål at skabe balance i billedet, og det er også med til at skabe forgrunden i den klassiske komposition: Forgrund, mellemgrund og baggrund hvor kirketårnet står med en lav valør som baggrund. Når man bliver opmærksom på det, er det let at se, at taget er tilføjet, og ikke oplevet på skitseniveau. Det er udført lidt tungt og mekanisk.

Tegningen er gennembearbejdet, og den har de for Sikker Hansen så karakteristiske bløde nuancer, som i dette tilfælde giver en rolig solfyldt stemning. Det er oprindeligt lavet i 1935 og valgt til Palle Laurings bog i 1956 og senere igen som omslag i bogen "Barn af Aalborg".

Motivet er også udført i Politikens Magasin i 1935, se figur 9. Et sådant avisbillede skabes under avisens produktion ved at trykke de enkelte farver fra forskellige plader, og derfor kan resultatet betragtes som et originaltryk. Vi ser, hvorledes billedet i højere grad bliver støttet af linier, og fladerne står også lidt skarpere i forhold til hinanden, alt sammen fordi denne teknik trods alt begrænser de kunstneriske muligheder.

Figur 9. Tryk fra Politikens Magasin.

Sikker Hansen forstår at dreje en stemning med den person, han indføjer i billedet. Han kan give et loftværelse en tæt intim aftenstemning ved at lade en kvinde læne sig ud af vinduet, og han kan få en byggeplads til at virke råkold, når et par mænd står med næverne i lommen foran arbejdsskuret. Her er det stuepigen, som ryster støvkluden ud af vinduet. Det er nok til, at vi i dette tilfælde fornemmer den provinsiel stillestående stemning, der hersker i "privaten", og det hele kunne være en scene fra serien Matador.

forside