(Denne internet udgave viser et billede ekstra i forhold til artiklen i Akvarellen)

Jørgen Rømer er en central person i dansk akvarelmaling, selv om han først startede ret sent med denne teknik. Jørgen Rømer er født i 1923, og han har boet det meste af sin barndom og ungdom ude på marsken i Sønderjylland, hvilket stadig ses som en inspirationskilde i billederne. Han har læst kunsthistorie på Københavns Universitet og i de forløbne 25 år været forskningsbibliotekar på Kunstakademiets billedsamling. 

Jørgen Rømer arbejdede med grafik i 50’erne, og da den eksperimenterende kunstskole – Eks-Skolen – startede i efteråret 1961, påtog han sig, sammen med Richard Winther, at vejlede i de grafiske teknikker, hvilket fik betydning for bl.a. Poul Gernes og Per Kirkebys arbejder. 

Arbejdet med grafik og syredampe i forbindelse med sarte luftveje fik Jørgen Rømer til at interessere sig for andre teknikker som blyantstegning og akvarel, og arbejdet med akvarel startede for alvor i 1986. 

Inspiration og motiv

Det er spændende at tale med Jørgen Rømer om inspiration og motiv. Selv om hans billeder har en abstrakt udstråling, er der altid en fragmentarisk henvisning til noget iagttaget, hvorfor man også kan betragte Jørgen Rømer som naturalist. Ofte forudsætter erkendelsen af det naturalistiske dog en samtale, hvor baggrunden for - eller historien om - et billede bliver vendt. Nu er det måske ikke så vigtigt, at man kan spore motivet for at få en kunstnerisk oplevelse af billedet, men processen er interessant, da den er fundament og baggrund for et vellykket billede. 

Kroppens eksistens er en stor inspirationskilde for Jørgen Rømer. Han mener, der ligger en stor billedskat gemt i anatomien, men også naturen er inspiration for mange billeder. Flemming Koefoed skriver i en bog om Jørgen Rømer: ”I nogle af trykkene har man en fornemmelse af at være nede på det atomare plan, i et mikrokosmos. De fine liniers uforudsigelige spring over fladen, startende fra et punkt eller en lille plet, kan minde om elementarpartiklernes spor i atomfysikkens tågekammer. I andre tryk er vi snarere i en biologisk verden, inde under huden, i et område hvor sener, nervebaner og blodkar ligger blottet. Der er en mørk stemning af forgængelighed i nogle af billederne, men det føles som om tristheden bliver gennemtrængt og overvundet ved en åben og hensynsløs ærlig konfrontation med nogle af livets vilkår. I Rømers billedverden er der også ofte en vis humor, som virker forløsende, men samtidig kan være bidende, næsten giftig ironisk”. Flemming Koefoeds citat handler om Rømers grafik, men det er i høj grad også gældende for hans akvarel. 

De fleste billeder er efterbilleder. De viser det, der er tilbage, når alt det overflødige er fjernet. Derfor bliver det ofte billeder under overfladen af genstanden, det være sig mennesket eller naturen, og billederne viser mere kunstnerens tanker om genstanden end selve genstanden. Midt i processen bliver billedet – i dets øjeblikkelige stade – naturligvis et motiv, der fortsat bearbejdes, og det færdige værk kan få en meget abstrakt karakter. 

Materiale og processer

Noget helt centralt for Jørgen Rømers akvareller er, at de er malet på brugt papir af ”dårlig” kvalitet. På arbejdet som forskningsbibliotekar fik han mange kuverter af forskellig kvalitet, og de virkede som inspirationskilde til billederne. Der er et godt budskab i ”brugt” papir, og det lader han sig altid inspirere af. ”Derfor er det også mere udfordrende at lave noget godt på dårligt papir end at lave noget dårligt på godt papir”. Det er Jørgen Rømers erfaring, at en farve af høj kvalitet altid kan bearbejde et vanskeligt papir. 

Jørgen Rømer maler indtil papiret ikke kan bære mere fugt. Derefter tørrer han det og limer det op på syrefrit karton. I det fortsatte arbejde bruger han måske lidt fiksativ ind i mellem for at adskille lagene. Han kan arbejde i mange år med en akvarel før den er helt færdig, og måske bliver den taget op igen, som i det tilfælde hvor en akvarel er signeret med årstallene: 1993, 1995 og 1999. 

Jeg ville gerne have et foto af kunstnerens værksted og udstyr, men der er ikke noget at vise. Jørgen Rømer maler over alt i huset, og der er ikke det sted, hvor han ikke har siddet med sit materiale. Han arbejder med akvarelfarven i bakker og aldrig tuber, og ofte bruger han mærkerne Winsor & Newton og Rowney samt den sorte farve fra St. Petersburg. 

På en netop afholdt udstilling i København solgte Jørgen Rømer akvareller til Nordisk Akvarelmuseum. 

Denne artikel er blevet til i samarbejde med Clausens Kunsthandel i København. 

Litteratur
H. Jørgensen, Jørgen Rømer, Akvarellen, Nr.3, Årgang 6, 1995. 

F. Koefoed, Jørgen Rømer – raderinger, Den Danske Radeerforening, 1982.

Jørgen Rømers billeder er repræsenteret på netadressen: www.clausenskunsthandel.dk

Fig. 1. Lille akvarel der er inspireret af marsklandskabet. 
Spændingen mellem de to blå farver er billedets omdrejningspunkt. 
”JRØ Sep. 97”

Fig. 2. Akvarel som fortsættelse af den færøske 
kunstner Reynis indbydelseskort. 
”20 V 99 Akvarel på fragment af Reynis invitationskort”.

Fig. 3. Dette billede er inspireret af det menneskelige øje. 
Der er brugt fiksativ imellem lagene og billedets indhold 
bliver et spørgsmål om fladernes evne til at arbejde sammen 
og deres planer i forhold til hinanden. ”29 IV 98 – 94. Nov”.

Fig. 4. Et efterbillede. Efter at have siddet på en kirkegård 
og set på en afdøds gravsted. Det kan betragtes 
som et ”momento mori” over en person, 
der har fyldt meget i live. ”26 XI 2000”.

Fig. 5. Akvarel af kranium. ”22.6.94 – Ægs kranium”

Fig. 6. En fortællende akvarel. ”22. Nov. 00 Fra Lykkens Kværn”. 

forside