Poul Anker Bech
fortolker ofte det nordjyske miljø i sine billeder.
Han bor i Vrå midt i
den åbne natur, og hans nærmeste nabo er den transformatorstation, der går
igen i mange af hans tidligere billeder. På vej til hans bopæl fornemmer
man straks at være i hans motivverden. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling
i 1967 og blev cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Århus Universitet
i 1973. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, og han har i årenes løb
udstillet i betydende gallerier både i Danmark og i en række andre
lande.
Poul Anker Bechs billeder er surreelle, og de er også hyberrealistiske i
alle detaljerne. Det kan være et skovbryn, der delvist skjuler nogle
fremmedartede bygninger, og i forgrunden finder man alle tegn på
menneskelig aktivitet som fx et fjernsyn, et telt og de diffuse omrids af
personer og andre efterladenskaber. Forgrundens plan ligger ikke altid
forrest, og den er heller ikke altid plan. Ofte forskydes det hele lidt, som
om man befinder sig i et fly under sidste sving før indflyvning til
landing. Dette kan udmærket være et element i inspirationen, da Poul Anker
Bech også er pilot.
Poul Anker Bech følger ikke kunstens mainstream. Anmeldere er enige om, at
han er en fornyer af den surrealistiske kunst, og at han er besnærende
dygtig til at fange en række formelementer i en hyperrealistisk kølig
udstråling. Når talen komme på slægtskabet med tidligere danske
kunstnere, bliver der til gengæld nævnt mange forskellige navne, og det
understøtter et indtryk af, at hans billedverden er unik og udansk. Selv
fortæller han om inspiration fra den europæiske civilisationspessimisme,
Weltschmerz, før forrige århundredeskifte, som den blandt andet blev
udtrykt i den schweiziske maler Arnold Böcklins seneste værker.
Billedernes surreelle virkning skyldes, at de svinger imellem denne
civilisationspessimisme og vore dages forbrugersamfund og dets
kulturlandskab.
Man møder også moderne zapperkultur i billederne. Poul Anker Bech
betragter en naturvandring som en zapperoplevelse, hvor man går tur
samtidig med, at tankerne flyver i alle retninger. Billederne er ikke en
registrering af alle oplevelser, det vil blive alt for kaotisk, men de kan
ses som en syntese af naturens væren og tankernes flugt under en sådan
vandring.
"Den moderne kunst viser angst for forførelse, men det er jo netop
det, som maleri er bedst til", siger Poul Anker Bech. Han illustrerer
denne forførelse i sine billeder og kunstkritikeren ved Berlingske Tidende,
Torben Weirup, skriver: "Hans figurer, hans motiver har det med at opløse
sig selv i ren farve, i form og komposition, og på den måde er der i
malerierne en intim forbindelse mellem den fortælling, der trækker os ind
i hans lærreder, og så det uforklarlige, oversanselige arbejde med
farverne, som er hele pointen med Poul Anker Bechs kunst".
AKVAREL OG AKVARELTEKNIK
Poul Anker Bech bruger ikke alene akvarellen til at skabe færdige billeder.
Han bruger også mediet til at igangsætte en komposition i et større
billede. En hurtig akvarelskitse, figur 1, danner i sin spontane form
et element hvis ene halvdel kan tolkes som en bevoksning, mens den anden
halvdel glider over i noget konstruktivt menneskeskabt som fx et hus.
Figur 1: En hurtig skitse
der giver ideer til et større oliebillede.
Ideen udnyttes og
videreføres i et oliemaleri, figur 2, og skitsen har udspillet sin
rolle.
Figur 2: Oliebillede med
den komposition der er udviklet i akvarelskitsen i figur 1.
Akvarelskitsen bruges
med fordel ved større udsmykningsopgaver hvor det endelige produkt kan være
et meget stort billede. Skitsen er et forstudie for kunstneren, og den er
også oplæg til køberen.
Poul Anker Bech har glæde af akvarel som et medie, hvor han kan afprøve
nye former. Billedet "Onde Varsler", figur 3, er et
eksempel på et billede med en struktur i himlen, som man aldrig ville nå
frem til, hvis man alene arbejdede med oliemaleri, som er en langsom
proces.
Figur 3: "Onde
Varsler", akvarel.
Akvarellen "To Skyer", figur 4, viser noget meget karakteristisk
for alle Poul Anker Bechs akvareller. Der arbejdes med store ensfarvede
flader uden penselspor, og de er opnået ved brug af brede pensler og afdækning
af andre billedelementer som fx skyerne. Resultatet er en akvarel, der har
drama og holdning kombineret med en stor lethed i fladerne, som sikrer, at
helhedsindtrykket bevares uspoleret i det færdige billede.
Figur 4: "To
Skyer", akvarel 1991.
Figur 5: Poul Anker Bechs
arbejdsplads.
Tubefarver af god kvalitet, 3-400 g papir og
en stabel tallerkener skaber et afslappet miljø
for eksperimenter med akvarel.
Figur 6: "Højfjeldshotellet",
akvarel 1997
Figur 7: Akvarel.
Tekst og foto Peter V. Nielsen
forside
|