Poul Anker Bech fortolker ofte det nordjyske miljø i sine billeder. 

Han bor i Vrå midt i den åbne natur, og hans nærmeste nabo er den transformatorstation, der går igen i mange af hans tidligere billeder. På vej til hans bopæl fornemmer man straks at være i hans motivverden. Han debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1967 og blev cand.mag. i historie og kunsthistorie fra Århus Universitet i 1973. Han er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi, og han har i årenes løb udstillet i betydende gallerier både i Danmark og i en række andre lande. 

Poul Anker Bechs billeder er surreelle, og de er også hyberrealistiske i alle detaljerne. Det kan være et skovbryn, der delvist skjuler nogle fremmedartede bygninger, og i forgrunden finder man alle tegn på menneskelig aktivitet som fx et fjernsyn, et telt og de diffuse omrids af personer og andre efterladenskaber. Forgrundens plan ligger ikke altid forrest, og den er heller ikke altid plan. Ofte forskydes det hele lidt, som om man befinder sig i et fly under sidste sving før indflyvning til landing. Dette kan udmærket være et element i inspirationen, da Poul Anker Bech også er pilot. 

Poul Anker Bech følger ikke kunstens mainstream. Anmeldere er enige om, at han er en fornyer af den surrealistiske kunst, og at han er besnærende dygtig til at fange en række formelementer i en hyperrealistisk kølig udstråling. Når talen komme på slægtskabet med tidligere danske kunstnere, bliver der til gengæld nævnt mange forskellige navne, og det understøtter et indtryk af, at hans billedverden er unik og udansk. Selv fortæller han om inspiration fra den europæiske civilisationspessimisme, Weltschmerz, før forrige århundredeskifte, som den blandt andet blev udtrykt i den schweiziske maler Arnold Böcklins seneste værker. Billedernes surreelle virkning skyldes, at de svinger imellem denne civilisationspessimisme og vore dages forbrugersamfund og dets kulturlandskab. 

Man møder også moderne zapperkultur i billederne. Poul Anker Bech betragter en naturvandring som en zapperoplevelse, hvor man går tur samtidig med, at tankerne flyver i alle retninger. Billederne er ikke en registrering af alle oplevelser, det vil blive alt for kaotisk, men de kan ses som en syntese af naturens væren og tankernes flugt under en sådan vandring. 

"Den moderne kunst viser angst for forførelse, men det er jo netop det, som maleri er bedst til", siger Poul Anker Bech. Han illustrerer denne forførelse i sine billeder og kunstkritikeren ved Berlingske Tidende, Torben Weirup, skriver: "Hans figurer, hans motiver har det med at opløse sig selv i ren farve, i form og komposition, og på den måde er der i malerierne en intim forbindelse mellem den fortælling, der trækker os ind i hans lærreder, og så det uforklarlige, oversanselige arbejde med farverne, som er hele pointen med Poul Anker Bechs kunst". 


AKVAREL OG AKVARELTEKNIK

Poul Anker Bech bruger ikke alene akvarellen til at skabe færdige billeder. Han bruger også mediet til at igangsætte en komposition i et større billede. En hurtig akvarelskitse, figur 1, danner i sin spontane form et element hvis ene halvdel kan tolkes som en bevoksning, mens den anden halvdel glider over i noget konstruktivt menneskeskabt som fx et hus. 

Figur 1: En hurtig skitse der giver ideer til et større oliebillede.

Ideen udnyttes og videreføres i et oliemaleri, figur 2, og skitsen har udspillet sin rolle. 

Figur 2: Oliebillede med den komposition der er udviklet i akvarelskitsen i figur 1.

Akvarelskitsen bruges med fordel ved større udsmykningsopgaver hvor det endelige produkt kan være et meget stort billede. Skitsen er et forstudie for kunstneren, og den er også oplæg til køberen. 

Poul Anker Bech har glæde af akvarel som et medie, hvor han kan afprøve nye former. Billedet "Onde Varsler", figur 3, er et eksempel på et billede med en struktur i himlen, som man aldrig ville nå frem til, hvis man alene arbejdede med oliemaleri, som er en langsom proces. 

Figur 3: "Onde Varsler", akvarel.

Akvarellen "To Skyer", figur 4, viser noget meget karakteristisk for alle Poul Anker Bechs akvareller. Der arbejdes med store ensfarvede flader uden penselspor, og de er opnået ved brug af brede pensler og afdækning af andre billedelementer som fx skyerne. Resultatet er en akvarel, der har drama og holdning kombineret med en stor lethed i fladerne, som sikrer, at helhedsindtrykket bevares uspoleret i det færdige billede. 

Figur 4: "To Skyer", akvarel 1991.

Figur 5: Poul Anker Bechs arbejdsplads. 
Tubefarver af god kvalitet, 3-400 g papir og 
en stabel tallerkener skaber et afslappet miljø 
for eksperimenter med akvarel.


Figur 6: "Højfjeldshotellet", akvarel 1997


Figur 7: Akvarel.

Tekst og foto Peter V. Nielsen

forside