Peer Strande er konstant i dialog med sig selv, og det samfund han lever i, når han laver billeder. Da jeg foreslog ham at lave en artikel, sagde han straks: ”Vi må lave en udstilling”. Peer Strande fortæller nemlig bedst om sine billeder ved at lave dem, og det er i høj grad tanker og ord han arbejder med.

Billedet er processen. Det er som om billedet er underlagt et verbalt baggrundsstof. Det varer noget, inden man i samtaler erkender, at billedet nødvendigvis ikke er et slutprodukt men har et bredere formål, nemlig at indkredse tanken. I dag er vi som beskuer ikke tilfredse med billedet alene, vi vil også vide alt om baggrunden. I store ambitiøse udstillinger af kendte kunstnere prøver arrangørerne at indkredse tanken og baggrunden for de viste billeder i tykke kataloger.

Selv om billeder bør kunne kommunikere i sig selv, vil det - også i Peer Strandes tilfælde - være en berigelse at høre om billedets verbale partner, den partner som er en uadskillelig del af værkets helhed. Men den verbale del af billedet kan kræve meget baggrundsstof, og hans tanker flyver langt i litteraturen. Andre gange kan det dog være et kort ordspil, der er billedets omdrejningspunkt som fx sætningen: ”Reducer din spildprocent, slå mønt af enhver fejl” skrevet hen over en tydeligvis mislykket akvarel, der med denne sætning får ny kvalitet. Eller hvad med ”Vi skal ikke panikke endnu” skrevet med en udslidt strittende pensel der giver en hysterisk og nervøs streg.

Peer Strande er medlem af gruppen Akvarelmaskinen, der udstillede første gang i år 2000. Formålet med gruppens udstilling i dette år var at undersøge akvarellens væsen og sætte en proces i gang til inspiration for de enkelte kunstnere i gruppen. Udstillingen var også en installation med diverse apparater, der gav det hele et dynamisk produktionspræg. Udstillingen åbnede med installationerne samt enkelte billeder, og den lukkede efter en måned med en ”finisering” af udstillingsperiodens produktion. Billedet ”Ak-ravel” fra denne udstilling demonstrerer Peer Strandes vurdering af slægtskab imellem akvarel og musik (Bolero af Ravel), og den udtrykker også en humor, som man ofte finder i hans billeder.

Peer Strande arbejdede under udstillingsperioden med en installation, der består af udstyr til intravenøst overførsel af væske. Billederne, der bliver skabt i denne installation, har stærke og rene farver, ofte grønne, orange, gule og blå, påført i brede områder. Billederne har stort slægtskab med de oliemalerier, som Peer Strande også laver. De beskriver typiske træk ved det moderne samfund, som kaos, ensomhed og opgivelse. Man kan ofte se et pessimistisk bud på fremtiden, når han skildrer det hektiske byliv af stressede og neurotiske mennesker, eller når man hører ham tale om sine billeder. Udstillingstitler som ”Formanden tager ordet”, ”Galt nummer”, ”De hører ikke hjemme på guds grønne jord” understreger denne stemning, men de har også alle en ironisk distance.

Akvarel med teksten ”Ak-ravel”, 11 x 21 cm

Peer Strande arbejder under udstillingen
”Akvarelmaskinen 2000”.

Akvarel fra Akvarelmaskinen i år 2000.
En tegning med kridt er med til at adskille
farverne på papiret, 11 x 21 cm.

Gruppen mødtes igen i 2003 i et samarbejde om at belyse akvarellens fremtid i det informationsteknologiske samfund. Der pendles rundt i grænselandet imellem den traditionelle akvarel og det digitale billede med både maleri, fotografi, grafik og collage som rejsekammerater. Peer Strande vælger at arbejde med forbrugersamfundets glatte tekster. Hans akvareller er sammensatte af forbrugeroplysning, folkelige sangtekster og ordspil. Vi er i et supermarked, hvor der hersker vemod og ironi.

Et par af billederne er lavet med rødbedesaft og andre med en blanding af yoghurt og pigment. I to næsten identiske akvareller er der skrevet to ordspil, som har vidt forskellig betydning. Derfor anser Peer Strande de to akvareller for at være meget forskellige.

Akvarel i tre sektioner malet med rødbedesaft.
Otte pletter af lysægte akvarelfarver på det nederste felt viser,
hvorledes farven fra rødbedesaft forsvinder med tiden.
Teksten er ordspil, sangtekster og forbrugeroplysning, 70 x 25 cm.

Akvarel i to dele.
De er delvis bemalet med yoghurt og pigment.
Akvarellerne viser en varedeklaration,
en stregkode samt datomarkering for sidste
salgsdag, 40 x 25 cm.

I 2004 deltog Peer Strande i en temaudstilling om Penge på Galleri Deco i Aalborg. Udstillingen handlede om penge, pengeskabe, kassebøger, pengeloft, valutakurser, rentetilpasning, sorte penge, det grå pengemarked og de røde tal på bundlinien. Peer Strande viste en række akvareller, som forholder sig til et citat af Gertrude Stein. Hun skal en gang have udtalt: ”Er rose er en rose, er en rose”.

Akvarel. Hvornår er en rose en rose?

Som de fleste danske kunstnere arbejder Peer Strande med mange andre medier end akvarel. Oliemaleri er hans foretrukne medie, men han arbejder også med litografi og tegning. Når Peer Strande arbejder med akvarel bruger han en blanding af færdige farver i bakker som fx Winsor & Newton og hjemmelavede farver ud fra pigment og lim. ”Til en akvarel kan jeg bruge alt som sætter sig spor. Det kan være ting jeg finder i dagligdagen som f.eks. en brugt tepose der er sat til at dryppe af på et stykke papir”.

Litteratur

Nils Sloth, Akvarelmaskinen, Kunst, 9. årgang, nr. 6, 2000.

www.galleri-deco.dk

forside