KUNSTAVISEN 08/2004. SEPTEMBER/OKTOBER
 

Kristian Jensen

 

Indtil udgangen af oktober måned udstiller kunstnere, Dorte Visby, Ninne Nielsen og Peter Vilhelm Nielsen på Galleri Jakobsen i Billund.

DORTE VISBY arbejder med raku og muffel brænding af keramik. Hun finder sin inspiration i bygninger og bygningsstrukturer. På den aktuelle udstilling er det skulpturelle elementer som portaler og milepæle der præger hendes arbejder.

NINNE NIELSEN viser landskabsmalerier fra Vendsyssel, forskellige opstillinger, samt temaer fra bl.a. Guldhornene og Bayeux Tapetet. Hun arbejder med oliemaleri, men der er også sammensatte collage-arbejder med papir, pastel og digital billedbehandling.

PETER VILHELM NIELSENS akvareller og collage-arbejder tager sit udgangspunkt i et besøg sammen med andre kunstnere til de afspærrede områder omkring Peenemünde i Tyskland. Dette område var under 2. verdenskrig centrum for udviklingen af V2-raketten. Stedets stemning har naturligvis gjort et stærkt indtryk på kunstneren, og det er den stemning, han skildrer i sine akvareller, der er kombineret med collage.

                 


forside