ARTIKLER OM ANDRE KUNSTNERE Anmeldelse af Andrew Wyeth’s Helga Pictures |
Donald Kuspit, Andrews Wyeth’s Helga
Pictures. International Arts and Artists, Washington DC, ISBN 0-9662859-5-6, 2004
The Helga pictures Helga billederne handler ikke bare om akvarel og kunst. De handler også om penge, mediedækning og show. Andrew Wyeth startede med at bruge Helga Testorf som model i 1971. Hun kom fra Tyskland, og hun var nabo til Kuerner, hvor Andrew Wyeth malede meget. Han undlod at fortælle selv sine nærmeste om denne nye model, og han brugte hemmeligheden til at intensivere de kræfter, der er imellem kunstner og model i skaberprocessen, og i det hele taget til at opnå uforstyrrethed og dybde. Helga vedblev at være hans model i 15 år, og det var egentlig meningen, at det først skulle afsløres efter hans død. I 1986 fortalte Andrew Wyeth imidlertid om billederne til redaktøren for Arts and Antiques. Derefter udbrød der en veritabel mediestorm. Mange aviser og blade som Newsweek og Time bragte historien på forsiden, og selv Andrew Wyeths kvaliteter som kunstner blev bragt til debat. Leonard Andrews, en forretningsmand der var vokset op i Dallas, købte hele samlingen for 6 millioner dollar inklusive rettigheder til reproduktion af billederne. Han erklærede ved købet, at billederne var en national skat, som aldrig måtte skilles. Har startede et udstillingsforløb i USA med første udstilling på ”National Gallery of Art”, som han til en indledning donerede en Wyeth tempera. I de følgende år steg de generelle priserne på Andrew Wyeths billeder med en faktor 10 på kunstmarkedet, især på grund af japanske køberes interesse, og efter en årrække valgte Leonard Andrews derfor at sælge samlingen i flere afsnit via et konsortium i Fjernøsten. Billederne fortsatte dog deres udstillingsforløb i USA og Japan, hvor de indtjente penge ved salg af plakater, kort og entre. Netop nu har der været en udstilling på ”Mint Museum of Art” i North Carolina. På en hjemmeside kan man læse, at billederne nu sendes til Europa for måske aldrig at vende tilbage.
Peter Vilhelm Nielsen.
|