KOMPASSET PEGER MOD NORD
Akvareller af Hardy Brix
Ole Lindboe skriver i en bog om kunstneren Hardy Brix:
De fleste kunstnere har altid rejst. Det har været en nødvendighed. For at nå nye steder hen i sit arbejde kan det være nødvendigt at se andre sider af virkeligheden, end dem man møder i hverdagen.
Sådan har det også været for Hardy Brix. Men det blev hurtigt klart for ham, at man ikke kan favne hele verden. Man må gå efter de steder, hvor man føler sig bedst tilpas. For ham har kompasset hver gang peget mod nord.
For Hardy Brix er akvarel at rejse, det er ikke et arbejde hjemme i Atelieret. Men det er ikke alene at rejse, det er bevægelse. De fleste akvareller er skabt i den bevægelse, der er på dækket af et skib, i et fly, og så videre. Egentlig er det upraktisk at skulle arbejde under de begrænsende forhold, der hersker på dækket af et skib med påvirkning af vejret og ændring i motiv på grund af sejladsen, men Hardy Brix udnytter direkte disse påvirkninger som en billedskabende kraft, stimuli der udfordrer og skaber dynamikken i akvarellen.
Hardy Brix er uddannet på Aarhus Kunstakademi. Han startede med at male akvarel i 1980 efter sin uddannelse. Lige fra starten var akvarel knyttet til rejseoplevelser, og selv om der i dag er store lighedspunkter imellem hans akvarel og oliemaleri, har akvarel aldrig været forlæg for oliemaleriet i atelieret. Hardy Brix fotograferer også meget på rejserne, disse billeder er taget for billedernes egen skyld, og de spiller heller ikke nogen rolle for hans anden kunst. Alle tre elementer: foto, akvarel og oliemaleri har dog en for kunstneren helt karakteristisk og personlig udstråling af et kaotisk men dog kontrolleret, køligt frontalt sanseudtryk.
De første akvarelrejser gik til Nordnorge, gerne en til to gange om året. Derefter blev rejsemålet Svalbard i 1998, Grønland i 1999 og endelig Antarktis i 2001. Rejserne til Svalbard og Antarktis var på krydstogtskib, det vil sige helt ideelt for Hardy Brix, som så blot lader motiverne glide forbi.
Hardy Brix maler mange billeder på en akvareltur. Hurtighed er vigtig, der skal males i et hug. Han vender aldrig tilbage til en akvarel om aftenen, eller når han kommer hjem for at rette i den. Det er det spontane, der tæller. Det er også sjældent, at han kasserer en akvarel.
Når man laver akvarel under så vanskelige forhold, som dem Hardy Brix udnytter, kan det være svært at få de helt sublime effekter, som akvarelteknik kan skabe med vådt i vådt effekter. Det går ofte hurtigt, ned til et halvt minut, og akvarellerne rummer derfor en råhed i farver og form, der er skabt med en relativt tør pensel og afstand imellem nogle af de farvede flader. Vejret kan læses i mange af akvarellerne. Det læses selvfølgelig ud af det udtryk, som billedet danner, men det ligger også i mange af akvarellerne som et direkte signal i form af ”forstyrrende” vanddråber på papiret, som et mønster af iskrystaller i himlen eller som en ”ødelæggelse” af billedet, fordi blæsten har sendt det en tur hen over dækket, eller det er blevet lagt i rygsækken, inden det blev tørt.
En akvarel malet fra dækket på et skib.
Det
er fra en sejlads med hurtigruten ved Svolvær. 11 x 17 cm.
Et karakteristisk bjerg ved
Svolvær. Som en undtagelse
er dette billede ikke malet i bevægelse. 11 x 17 cm.
Akvarel malet fra en bus. Island 11 x 17
cm.
Bognes-Skarberget, Nordnorge. Himlen og
havet er fyldt med
froststjerner. Akvarellen er ikke alene malet i
frostvejr, men den
er også tørret ved den lave udetemperatur. 15 x 22 cm.
Couverville Island, Antarktis. Billedet er
karakteristisk med klippen
øverst, en tåget mellemgrund og en nærmest grøn
iskant. 15 x 22 cm.
Enwers Island, Antarktis. 15 x 22 cm.
Akvarel malet i fly over Grønland. 15 x 22
cm.
At arbejde fra fly forudsætter dog at nabosædet er frit.
Udstyr og teknik
Hardy Brix arbejder med Winsor & Newton farver. Han har ca. 25 forskellige farver i sin palet tilpasset hans grundlæggende farveholdning. Dette giver mulighed for at arbejde hurtigt med rene pigmenter på en stor del af billedfladen.
Han anvender en gammel akvarelæske, som oprindelig var til runde bakker, men nu presser han de firkantede farver på plads eller bruger tubefarve, som tømmes over i æsken. Penslerne kortes af, så de kan være i æsken. Det illustrerer tydeligt, at man som kunstner ofte bliver et med udstyret, og at man holder fast ved denne tæthed. Han fortæller, at han en gang var ved at miste sin akvarelæske, og husker, den fornemmelse han havde af at konstatere, at han måske mistede meget mere end et værktøj.
Da hele udstyret skal kunne pakkes ned i en rygsæk, arbejder Hardy Brix altid med små formater, fx 11 x 17 cm eller 15 x 22 cm. Papiret er ofte Canson 160 g/m2 papir, som han bruger på den glatte side.
Hardy Brix’s brug af akvarel i forbindelse med rejser lever op til den traditionelle brug af dette medium i akvarellens barndom, som det for eksempel blev brugt af Turner, når han tog på rejse i det engelske landskab eller rejste til Rom. Man kan betragte den lille akvarelæske som kunstens minimalistiske digitalkamera.
Litteratur
Fra Nord til Syd, Akvareller fra Norge, Grønland, Svalbard og Antarktis, Museumscenter Ars, 2001
Ole Lindbroe, Det store landskab, Hardy Brix og maleriet, Forlaget Art Page, 2006
Akvarel i Aalborg, Katalog, Aalborg kunstpavillon, 2004.
Couverwille Island, Antarktis. 15 x 22 cm.
