Hans Voigt Steffensen er autodidakt. Han har malet siden han var barn. I skolen malede han akvarel i det omgivende miljø, som var Nørrebro og Vesterbro i København. Han debuterede på Kunstnernes efterårsudstilling (KE) i 1965, og han var med på Nordisk Akvarels første Skandinaviske udstilling i 1993.

Motiverne til de første billeder er fra det indre København. De blev hurtigt efterfulgt af landskabsbilleder, især billeder med Vendsyssels kornmarker og billeder med den høje himmel i Skagens lys. I 1974 foretog Voigt Steffensen sin første studietur til udlandet. I Ungarn, og senere i Polen, Sovjetunionen, Bulgarien og Bali, begyndte han at arbejde med dynamikken og bevægelsen i dans. Sammen med dansens dynamik fik også nye farver indflydelse på billederne. Den nye palet stammede især dansernes folkedragter med deres violette, røde og blå farver.

Bevægelse, dynamik, energi og en kraftig palet har været Voigt Steffensens kendetegn lige siden den første rejse til Ungarn, og akvarel og gouache blev centrale medier, når der skulle arbejdes med dynamik og energi. ”Jeg bruger akvarellen til afprøvning af farver, farver jeg kan arbejde videre med i andre akvareller og i oliebilleder. Det er vigtigt, at jeg arbejder per intuition, når jeg maler akvarel, derfor skal der arbejdes hurtigt, uden modstand. Det samme er ikke muligt med oliemaling. Oliemedier er fysisk, tørretiden er generende for det spontane”, fortæller Voigt Steffensen. Han fortæller også, at han med tiden har lært at starte et oliemaleri i meget laserende farver for senere at gøre farverne mere kraftige, en parallel til akvarel maleri, hvor han også starter i laserende akvarel farver for i nogle tilfælde at fortsætte med dækkende gouache, indtil billedet er færdigt. Spontaniteten og energien i billederne understøttes af musik af Wagner og Shostakovich eller med tango eller flamenco musik i atelieret. ”Akvarel handler om mod. Har man ikke mod, får billedet aldrig styrke, og man skal lade være at bruge dette medie”, siger Voigt Steffensen.

Dansen

Hans Voigt Steffensen har malet akvarel i det kongelige Teatre lige siden 1976. Dette arrangeres sammen med bladtegnerne på generalprøven dagen før premieren.
Han maler også akvarel efter Mette Bødtcher, danser i den kongelige ballet.

Hurtig skitse af dans hvor Mette Bødtcher danser

Det foregår på den måde, at hun danser til musikken og stopper med mellemrum. Voigt Steffensen arbejder hurtigt, fordi han har mange farver stående i glas med vand. Ved at dyppe mere eller mindre dybt i disse farver, der er kraftige i bunden, kan en akvarel eller gouache skabes på under et halvt minut. Et sådan billede vil altid udstråle en stor koncentration og en respekt for modellen, og den ekspressive farveholdning er nærmest sikret ved at arbejde med de mange forskellige pigmenter, der på forhånd er opløst i vand.

De farver, der står i de mange glas, er ofte ublandede tubefarver fra firmaet Winsor og Newton. Der er både tale om akvarel og gouache.

Glas med forblanding af akvarelfarve.
Pigmentet er især tæt i bunden af glassene, man kan
derfor variere styrken ved at dyppe mere eller minder dybt.
Der er fremstillet mange nuancer, så det er ikke nødvendigt
at blande farverne på akvarelpapiret.

Voigt Steffensen arbejder aldrig med blyant. En akvarel skitseres altid direkte i laserende farver, og der arbejdes ofte videre i visse områder med gouache. Ikke for at udnytte den dækkende virkning af gouache men nærmere for at arbejde med det ”bløde” farveindtryk som dette medie har. Billederne får er varm intens udstråling, som både passer godt til dans så vel som til croquis og sommerlandskab.

Croquis i akvarel og gouache. Baggrunden er malet i
gouache for at få en dyb blød baggrund. Det grønne
ved øjnene er med til at få den røde farve til at gløde.

Landskabet

Landskabsbillederne viser motiver fra Venedig malet i gouache. I det ene billede efterlader dækfarven et varmt, gult og skarpt sommerindtryk. Den gule farve er drevet til det yderste på baggrund af en violet tone i et område på billedet. Billedet har været model for flere oliemalerier, hvor den gule farve har fået lov at spille en stor rolle, efter den har været afprøvet i lille format. I det andet billede er den orange tone med til at give en tæt og varm aftenstemning.

Gouache fra Venedig. 15 x19 cm. 1989.

Gouache fra Venedig. 15 x19 cm. 1989.

Akvareller med landskaber kan både være små og store, og de er som de andre billeder malet på litografisk papir, et relativt blødt papir.

Plakaten

Hans Voigt Steffensen har designet mange plakater. Han anvender en speciel teknik. Akvarellen males skitseagtigt i et meget lille format. Til plakaten om Den Kongelige Ballet og The National Ballet of Canada er der anvendt en lille skitse på 17 x 22 cm. I selve plakaten bliver dette billede forstørret til 63 x 85 cm, dvs. en forstørrelse på 14 gange. ”Billedet skal fange, når man kører forbi i stor afstand, og detaljer er uden betydning”, siger Voigt Steffensen. Resultatet er en plakat der virker med samme dynamik i stor afstand, som skitsen virker i almindelig læseafstand.

Plakat til Den Kongelige Ballet og
The National Ballet of Canada.

Glas og litografier

Det skal til slut nævnes, at akvarel også bruges som forstudier til glas og litografier. Bemalet glas virker på samme måde som akvarel. Glasset er transparent, og det tager farve efter det lys der reflekteres igennem fx et glasfad. Derfor skal farverne også sammensættes som i en transparent akvarel. I Engholmkirken i Allerød viser kunstneren 16 glasmalerier i pulpituret samt et vindue med 9 billeder.

Litografi er også meget anvendt af Voigt Steffensen. I litografi er der det slægtskab, at akvarellens lag på lag svarer til overtryk i litografi. Mange af kunstnerens litografier har en udstråling, der svarer godt til en akvarel, der er malet uden blanding af farverne på papiret.

Litteratur

Hans Voigt Steffensen, Tekst og Billeder – Hans Voigt Steffensen,
ISBN 87-988286-0-6.

Web site: www.voigtsteffensen.dk 

forside