FORM OG FARVE
 Rum og lys
 
Et rum afbildes som kontraster imellem malede flader. I praksis er der mange flader og mange nuancer i det rum, og det gælder derfor om at forenkle. For at få store kontraster i billedet kan det være nødvendigt at lade de lyseste områder fremstå umalede, selv om de i virkeligheden også har en farve. Forenklingen består også i at begrænse antallet af nuancer. For eksempel kan man koncentrere sig om lyset i rummet ved at se det diffust igennem sammenknebne øjne og vælge højst tre niveauer (umalet, middel og mørk nuance) placeret veldefineret i forhold til lysets retning. Figur 1 viser en sådan forenkling, som danner en let aflæselig form.

Figur 1. To billeder med forskellig kontrast.

 

Det menneskelige øje indretter sig på den varierende lysstyrke, der reflekteres fra forskellig områder i et rum, mens et fotografiapparat vil belyse filmen i overensstemmelse med det reflekterende lys. Derfor virker kontrasterne ofte kraftigere i et foto, end de opleves i virkeligheden. For at fastholde rumfornemmelsen er det vigtigt at male disse kontraster, selv om de er svære at erkende med synet, og det er vigtigt, at de mørke farver er ekstra kraftige, mens de påføres, da de bliver lysere under tørringen. Højre skitse i figur 1 viser, hvorledes man kan forstærke rumfornemmelsen ved at forøge kontrasterne.

En flade lyser, hvis den omgives af mørke områder. I figur 2 strømmer lyset ind ad vinduet i kraft af den omgivende væg, selv om vægfladen toner over i en hvid farve i større afstand fra vinduet. Virkningen kan forsvinde, hvis man viser himlen, træer eller lignende uden for vinduet.

Figur 2. Skitse af et vindue der belyser et rum.


Peter V. Nielsen.



 forside