FORM OG FARVE
Perspektiv i praksis
 
Det er vigtigt, at konstruktionsprincipperne for perspektiv er opfyldt i arkitekturtegningerne lige fra skitser til CAD-tegninger. Figur 1 illustrerer nogle af de begreber, der indgår i perspektiv som fx horisont og forsvindingspunkt. Figuren viser også, hvorledes man kan konstruere perspektivet, som det er illustreret med en opdeling af betonelementerne på vejbanen i billedet af Rømødæmningen.

Figur 1. Foto af Rømødæmningen. Der er på figuren indtegnet et perspektivisk konstruktionsprincip for fastlæggelse af afstand langs dæmningen.

 

Man bør ikke støtte sig meget til disse konstruktionsprincipper i en mere kunstnerisk beskrivelse, da det giver en ufrihed i tolkningen af motivet. I praksis handler det mere om at iagttage linierne i motivet og beslutte, hvorledes disse linier skal afbildes i billedplanen.

Figur 2 viser en metode, der kan anvendes til at iagttage hældningen af linier i rummet. Man holder sin blyant (eller pensel) vandret, og fører den op eller ned i synsretningen og bestemmer den vinkel forskellige linier har med vandret plan. Figur 2 viser fx den vinkel, som en tagryg vil danne med vandret plan. Hvis man ikke iagttager disse vinkler, kan man meget let komme til at afbilde en tagryg som en vandret linie i billedplanen, da man er påvirket af den viden, man har om tagrygge.

Figur 2. Måling af vinkel imellem vandret plan og fx en tagryg.

 

Det er også muligt at se motivets linier i en billedsøger. Figur 3 viser, hvordan man kan fastlægge retningen af de enkelte linier ved at iagttage skæringspunkterne med billedsøgerens indre kanter. Metoden er især velegnet, når man ser sit motiv i en retning, der er forskellig fra vandret. I dette tilfælde er det svært at fornemme det vandrette plan.

Figur 3. Fastlæggelse af linier i rummet i forhold til en billedsøgers kanter.

 

Det er som sagt et spørgsmål, om man overhovedet skal opfylde reglerne for perspektiv i en kunstnerisk tolkning af et motiv. Hvis man analyserer billeder, der er fremstillet af kunstnere, som maler naturalistisk - og behersker perspektiv -, vil man ofte finde “fejl”, som er med til at give billedet en interessant spænding.

Den spanske tegner Miguel-Angel Prado giver en meget fri tolkning af perspektiv i flere af sine tegneserier. Figur 4 viser fx en gade, hvor linierne i husene både giver form og underbygger stemningen i historien.

Figur 4. Tegning fra serien “Usammenhængende historier” af den spanske tegner Miguel-Angel Prado.



Peter V. Nielsen.



forside