Farvecirklen
Man kan opstille alle farver (af ens valør) i en farvecirkel, der går ud fra primærfarverne gul, rød og blå. En primærfarve kan defineres som en farve, der er “ren” uden iblanding af andre farver. Primærfarven gul er således defineret som den gule farve, der ikke indeholder en blå eller en rød nuance, og primærfarven rød er den farve, der ikke indeholder en blå eller en gul nuance, ligesom primærfarven blå er den farve, der ikke indeholder en rød eller en gul nuance. (Farven grøn kan opfattes som en blanding af farverne blå og gul og er derfor ikke selv en primærfarve i den farvecirkel, der skal omtales her).
Figur 1. Seksdelt farvecirkel med primære og sekundære farver.
Figur 1 viser en seksdelt farvecirkel, der bygger på de tre primærfarver. Imellem disse kan man danne tre sekundærfarver som blandinger i 1:1 af de hosliggende primærfarver. På denne måde dannes farverne orange, violet og grøn. Farvecirklen kan yderligere udvides med tertiærfarverne, som er de farver, man kan danne ved at blande hosliggende primærfarver og sekundærfarver i 1:1. Således dannes fx sekundærfarven rødorange ved at blande primærfarven rød med sekundærfarven orange.
Farver, der står over for hinanden i farvecirklen, kaldes komplementærfarver. Den blå farve er fx en komplementærfarve til orange osv. Hvis man blander to komplementærfarver i 1:1, får man farven sort eller grå alt efter farvecirklens valør.
Figur 2. Winsor og Newtons farvecirkler.
Primærfarverne er defineret ved bølgelængden af den farve, de reflekterer ved belysning med hvidt lys. Leverandører af akvarelfarver angiver ofte hvilke farver, de betragter som primærfarver i deres palet. Figur 2 viser nogle farver, som Winsor og Newton anbefaler. Den inderste farvecirkel bygger på tre farver, mens den yderste farvecirkel bygger på seks farver, dvs. lidt flere end de teoretiske primærfarver.
Figur 3. Farvetrekant.
Farverne kan også opstilles i en farvetrekant, se figur 3. De tre spidser på trekanten består af primærfarverne, og sekundærfarverne placeres midt på siderne. Inde i figuren placeres tre nye farver, som det er vist i figur 3. De tre farver er blandinger af sekundærfaver, og de kaldes okker, rødbrun og blågrå.
Mogens Hoff har beskrevet den maleriske “værdi” af de forskellige farveniveauer:
Primærfarvernes særkende er, at de er klare, utvetydige og stærke. De er signalfarver, og de ses fx i kiosker, legetøjsforretninger og i trafiksignaler. De er lidt svære at bruge alene i et billede, og de har en abstrakt karakter.
Sekundærfarverne er lettere at bruge i et billede. De virker mildere og blødere, og de bruges meget i vore omgivelser som klare farver uden hårdhed.
Blandingen af sekundærfarver er helt nede i jordhøjde. Det er farverne på træstammer, husmure, tage og dyrenes pels. Rolige farver, trykke og harmoniske. Ingen voldsomme spring fra farve til farve. Det er møbelforretningernes og damebladenes farver.
Øvelser
Fremstil en tolvdelt farvecirkel ud fra de tre primærfarver. Den skal i alt indeholde tre primærfarver, tre sekundærfarver og seks tertiærfarver.
Lav en række blandinger af to modstående farver i farvecirklen og afsæt dem i en række med den sort/grå farve i midten og de to udgangsfarver yderst på hver sin side i rækken. Farverne kan fx være rød og grøn, blå og orange eller gul og violet.
Fremstil tre billeder fra naturen (mark, skov og himmel) udelukkende i henholdsvis primærfarver, sekundærfarver og blandinger af sekundærfarver (okker, rødbrun og blågrå).
Peter V. Nielsen
