FREMSTILLING AF AKVARELFARVER

ARTIKEL I PAVILLON-AVISEN, NR. 14, MAJ-AUG 1994

 

Jorden har siden tidernes morgen leveret råstof til farver, og jordfarverne spiller derfor en særlig rolle. De ses i de første hulemalerier, og vi ser dem i dag i enhver malers palet, som ikke vil være komplet uden farver som Siena, Brændt Siena og Okker.

 

Det er vigtigt at lære sine farver at kende, og det gør man bedst ved at lave dem selv. Hvis man går ud fra jordfarver, er der størst chance for at finde jord i forskellige farver i sydligere lande, som det er illustreret med en rød og en gul farve af jord fra Kreta. Den røde farve er fremstillet af jord fra den venezianske borg i byen Rethymnon, se figur 1, og den gule jord er fra Armeni i bjergene syd for Rethymnon, se figur 2. Farverne kaldes i det følgende for Rethymnon Rød og Armeni Gul.

 

 
Figur 1. Rethymnon Rød. Den røde jord til denne farve stammer
fra en opgravning på den venezianske borg i Rethymnon.
Det er ikke en oprindelig aflejring men et område, der måske ofte
er gennemgravet. Prøven indeholder endog potteskår.
Et maleri fra 1600-tallet og et postkort fra århundredskiftet viser,
at borgen tidligere har været tæt bebygget med huse.
Nu står der kun rester tilbage af nogle kirker og lidt af borgen,
som det ses på billedet. 

 

 
Figur 2. Armeni Gul. Armeni ligger syd for Rethymnon i et højt terræn.
En holdeplads skærer ind i en uforstyrret aflejring af en hvidgul jordart,
som i sig selv er meget finkornet og velegnet som farve.
Der er så langt øjet rækker udsigt over olivenlunde, som vokser i den gule jord.

 

Det vil også være muligt at finde egnede jordarter i Danmark. På Fur kan man i skrænterne finde smukke sorte nuancer i askelagene fra fortidige vulkanudbrud, og figur 3 viser et område med en blågrøn nuance. Der er lavet tre farver af jordarter fra Fur: Fur Grøn fra den blågrønne jord, Fur Sort fra et askelag og Rødsten fra en jernholdig sandsten der ligger på nordstranden.

 


Figur 3. Dette foto fra nordskrænten af Fur viser aflejringer,
som er velegnet til jordfarver. De sorte lag er vulkansk aske fra en
fortidig vulkan i Skagerak. Til højre i billedet er der et stort område
med en blågrøn jordart.

 

Akvarelfarven består af farvepigment og bindemiddel. Pigmentet fremstilles ved at tørre og si jorden, så man får en del, der er så fin som talkum. Der er anvendt en si, som giver kornstørrelser, der er mindre end 0,07 mm. Det kan dog være nødvendigt at knuse dette pigment for at få den rigtige kornstørrelse. 

Bindemidlet fremstilles af to dele gummi arabicum opløst i vand, en del glycerin og en del sukkersirup. Gummi arabicum er en vandopløselig lim, der binder farven til papiret, og glycerin og sukkersirup virker som blødgøringsmidler. De bevarer farven blød i skålen, og samtidig gør de den let at opløse med en våd pensel. Der tilsættes også lidt atamon som konserveringsmiddel. Til slut rives bindemidlet sammen med farvepigmentet til en tyk pasta, og dette pasta støbes ud i farveskåle. 

Rethymnon Rød og Armeni Gul er gode farver, og de fungerer godt alene og sammen med andre akvarelfar­ver. Det er typisk, at den røde farve bevægede sig imod en brun farve ved tørring som jordart og igen som færdig akvarelfarve på papiret, hvor den nærmest svarer til Rå Umber. Armeni Gul beholder til gengæld meget af den unikke karakter, den har som jordart nærmest som en Gul Okker med en anelse Zinkhvidt.

Forsøg med Armeni Gul i større kornstørrelser (0,1 millimeter) viser, at kornene nu bliver synlige på papiret, og der opstår en grynet struktur, som måske kan udnyttes i et billede, hvor det er vigtigt med tyngde.

Den blågrønne farve, Fur Grøn, får en grøn karakter, når den er færdig, og den mister desværre meget af sin glød. Det er typisk, at flere af farverne mister lidt af den karakter og styrke, de har som jordart i naturen. Det er derfor let at forstå, at de rene pastelfarver i gamle dage var en vigtig handelsvare af samme betydning som sjældne krydderier.

Det sorte askelag fra Fur er meget ensartet i kornstørrelse. Det er nødvendigt at knuse det siede pulver med en morter, da kornstørrelsen er for stor. Man kan forestille sig, at de finere kornstørrelser kan findes længere væk fra det oprindelige vulkanudbrud. Resultatet af dette grundmateriale bliver en sort farve, Fur Sort, med en gylden tone - nærmest som Sepia.

Farven, der fremstilles af rødstenen på Fur, minder meget om Rethymnon Rød, men den er køligere og har lidt mere tyngde, svarende til en Brændt Umber.

Af samtlige farver er det Armeni Gul, som flyder bedst på papiret (pigmentspreder), og den er hurtig at arbejde med. Rødsten og Fur Sort indeholder så store partikler, at de ses på den færdige akvarel. Især Fur Grøn er meget langsom at opløse, den flyder ikke særligt godt på papiret, og den virker som en pigmentbinder, når den er fremstillet efter den recept, der er givet her.

 

Farvekort

 

                 


forside