AKVARELMASKINEN 2000
En anderledes akvarelinstallation pÄ Aalborg Kunstpavillon
 

Udstillingsgruppen AKVARELMASKINEN bestÄr af kunstnerne:

Peer Strande-Hansen,
Nils Sloth,
Peter Vilhelm Nielsen,
Bodil Østergaard,
Leif Lemmiche,
Ole Flyv og
Van Quang

 

Akvarelmaleri giver i vÊrste fald kun associationer til nydelige damer fra kaffeklubben, der strittende med lillefingeren sidder med blomstrende strÄhat under parasollen og prÞver at gengive de uskyldige blomster i en bedÄrende sart kolorit.

Akvarelmaleri er i bedste fald meget andet! For de fleste nulevende danske kunstnere er vandfarven et sekundĂŠrt medie, der dyrkes en passant. Ikke desto mindre er det ofte netop i akvarellen at ”det lykkes”
at den sikre komposition kysser den vellykkede kolorit. I akvarellen er alle spor synlige, den transparente farve tillader ikke dĂŠkkende overmalinger. Dette krĂŠver beslutsomhed. Men ogsĂ„ en stor Ă„benhed for det der rent faktisk sker pĂ„ papiret. 

Vi var syv nordjyske billedkunstnere der i marts mĂ„ned Ă„r 2000 skulle lave akvareludstilling pĂ„ Aalborg Kunstpavillon. Intet ville vĂŠre nemmere end at etablere endnu en nydelig ophĂŠngning af muligvis udmĂŠrkede akvareller, men Ă„rtusindskiftet burde byde pĂ„ udfordringer... helt nye ”vandskabninger”! Vi ville foretage en undersĂžgelse. Hvad er vores definition pĂ„ en akvarel? Vi ville ikke stĂ„ under vandfald af lĂŠngst afprĂžvede manerer. Vi ville skildre euforien omkring Ă„rtusindeskiftet og kunne fĂžlgelig ikke bruge gĂ„rsdagens vĂŠrktĂžj til at lave morgendagens arbejde. AltsĂ„ installerede vi et nyt ”vandvid” - en akvarelmaskine, et regnskab.

Vi skabte af nysgerrighed og forpligtigelse for vandfarvens fremtid et akvarellaboratorium, hvor nogle processer sÊttes i gang og afsÊtter spor pÄ papiret.

Akvarelmaskinen kan ikke i sig selv producere kunst - akvarelmaskinen er ikke en ny abe med pensel i hÄnden, som vi har trukket op af hatten.

Vi undersÞger akvarellens vÊsen, sÊtter en proces i gang, hvis effekter forhÄbentlig vil vÊre til inspiration. En konstruktiv leg i Storm P. agtigt regi, hvor det stadig er den individuelle brug af apparaturet, der giver meget differentierede og personlige resultater.


Der arbejdes med ”regnskab” og tþrreskab.

 

Med akvarelmaskinen prĂžver vi at skabe lidt af den magi, der fx. er i udfĂžrelsen af et grafik tryk. Vi gennemfĂžrer en proces i gang, hvor den samme spĂŠnding indfinder sig, nĂ„r skabslĂ„gen Ă„bnes! Metoden omfatter bl.a. et varmeskab/regnskab lavet af et gammelt karlekammerskab med diverse finurlige anordninger – eksempelvis to hĂ„rtĂžrrere koblet pĂ„ huller i toppen.

Malere er meget bevidste om kolde og varme farver. En dygtig akvarelmaler har i princippet kun brug for en kold og varm gul, en kold og varm rÞd og en kold og varm blÄ i sin palet. Dette "temperaturfÊnomen" i farveperceptionen er ikke et konkret fysisk fÊnomen - MEN i akvarelmaskinen tager vi kulden og varmen helt bogstavelig.

Isterningerne er ikke til drinks.

De frosne primÊre akvarelfarver stÄr i glas med huller i bunden inde i et fryseskab. Glasset med den Þnskede farve flyttes over i regnskabet/varmeskabet, hvor det stilles pÄ en rist. Nedenunder placeres akvarelpapiret pÄ en anden rist. Arket er eventuelt forud bearbejdet med voks, stearin eller forskellige former for afmaskning. Risten i dette plan hviler pÄ to stÊnger, der kan lÞftes, skubbes og vippes fra begge sider af skabet. Der tÊndes nu for varmen. Vanddunke med haner monteret Þverst i skabet kan tilfÞre vand til processen. Farven drypper og regner nu ned pÄ arket, der kan nÄ mange ture i skabet inden akvarellen er fÊrdig. Den overskydende farve bliver opsamlet i et kar i bunden af skabet. Denne farve er unik til dypning af arkene.

I nogle billeder blev der suppleret med dyp i opstillede akvarier. En kunstner syede trĂ„d i papiret fĂžr den videre behandling. En anden anvendte en installation af dropbeholdere hvorfra akvarel arket fik en ”intravenĂžst transfusion”, og en valgte at ”stemple” med isterninger ved at lade de frosne farver stĂ„ oven pĂ„ akvarelpapiret og afsĂŠtte tykke lag af pigment og lim.


Installation med ”intravenþst” farvetilfþrsel.

 

Nu var det jo ikke tÊnkt som sÄdan en populistisk indretning, hvor alle uden videre kunne forvente at komme ind og skabe kunst. Projektet har primÊrt tjent som en installation i rummet samt som leg/undersÞgelse og inspiration for os selv. Men et Äbent sÞndagsarrangement, hvor alle havde mulighed for at afprÞve faciliteterne blev en stor succes.

Og sÄ kom ogsÄ ideen til en finisering! Et nyt begreb, hvor vi ville vise, hvad der rent faktisk kom ud af den produktive installation i lÞbet af udstillingsperioden. Vi selv og publikum fik et overblik over resultaterne. SÄledes fik vi en interessant afslutning pÄ en alt andet end forudsigelig akvareludstilling.

 
Det traditionelle udstyr. ”In case of emergency, break the glass”.

 


Akvarelmaskinen har et stort forbrug af farver.
Derfor blev farverne fremstillet lĂžbende under udstillingen.

 

 Eksempler fra AKVARELMASKINEN 

 
Akvarel af Bodil Østergaard

 


Akvarel af Leif Lemmiche.

 

 
Akvarel af Peter V. Nielsen.

 

 
Akvarel af Van Quang.

                 


forside